Danske dialekter

Selv om vi ofte hører at danske dialekter er på vej ud til fordel for en særlig slags rigs-Københavnsk så tales der stadig dialekter i Danmark og dialekterne er virkelighedens dansk, ikke som defineret i af en øvrighed. Fra Skagen til Geder til Vollsmose og Hørsholm har det danske sprog en lang række dialekter der gør at dansk bliver talt på et overraskende stort antal måder, vores begrænsede sprogområde i betragtning.

De fleste kan genkende den bløde udtale fra de fynske dialekter, som fx vores tidligere Europamester træner i fodbold Richard Møller Nielsen. Eller den distinkte ‘synnejyske’ dialekt, mens nordjysk og vestjysk desuden har deres egne særpræg som gør de fleste i stand til præcist at placere den der taler. Men selvfølgelig også Københavnsk som jo adskiller sig betragtelig fra Rigsdansk, selvom udviklingen går fra det københavnske der taltes i Olsen Banden til et mere akademisk rigs-københavnsk der dominerer i medierne og derfor udbredes mere og mere som et slags standard dansk.

Kort over danske dialekters udbredelse

Danske dialekt områder

Hvis du er interesseret i at lytte til dialekter og se hvor de hører til så har Københavns Universitet er interaktivt dialektkort hvor du kan lytte til lokale dialekter mens du får dem placeret på et kort. Du kan finde dialekt kortet her på internettet: http://dialekt.ku.dk/dialektkort/.

Hvor mange dialekter findes der i Danmark?

Et spørgsmål forskere i dialekter ofte bliver stillet er at sætte tal på hvor mange egentlig og selvstændige dialekter der findes i Danmark, men det er der ikke umiddelbart et helt godt svar på, ikke fordi man ikke har undersøgt,  men fordi der ikke er en enkelt måde at opgøre dialekter på. Er der tale om en unik dialekt eller kun variationer af samme? Det spørgsmål kan give en del grublerier.

Overordnet set inddeler forskerne det danske sprog i tre primære dialekter: jysk, ømål og bornholmsk. Disse tre kan så hver især underinddeles i flere dialekter. Københavns Universitet arbejder i øjeblikket med ca. 32 dialekter og disse kan ses i tabellen nedenunder:

Ømål Jysk Bornholmsk
Amagermål Nørrejysk
(vestjysk og østjysk)
Sjællandsk:
nordsjællandsk
nordvestsjællandsk
sydvestsjællandsk
østsjællandsk
sydsjællandsk (sydligt sydsjællandsk)
Vestjysk:
thybomål
morsingmål
sallingmål
hardsysselsk
fjandbomål
sydvestjysk (m. Fanø)
sydøstjysk
Sydømål:
østmønsk
vestmønsk
nordfalstersk
sydfalstersk
lollandsk
Østjysk:
vendsysselsk (m. Hanherred og Læsø)
himmerlandsk
ommersysselsk
djurslandsk (Nord-, Syddjurs m. Nord-, sydsamsø, Anholt)
midtøstjysk
Fynsk:
østfynsk
vestfynsk (nordvest-, sydvestfynsk)
sydfynsk
langelandsk
tåsingsk (m. Thurø)
ærøsk (m. Lyø, Avernakø, Strynø, Birkholm, Drejø)
Sønderjysk:
vestlig sønderjysk (m. Mandø og Rømø)
østligt sønderjysk (m. Als)
Syd for rigsgrænsen: mellemslesvisk, angelmål, fjoldemål

Dialekt eller Sociolekt?

Forskellige måder at tale dansk på er ikke kun dialekter. Alle jyder taler ikke den samme form for jysk for eksempel, da der kan være mange forskellige måder internt. For eksempel taler mænd og kvinder forskellig fra hinanden, unge taler anderledes når de er sammen med andre unge eller med voksne og folk fra forskellige subkulturer eller social-klasser kan have et unikt sprog eller vi kan tale mere tydeligt på mobilen end til hinanden. Denne forskellighed betegnes sociolekter, som adskiller sig fra dialekterne ved ikke at være geografisk afgrænset men derimod socio-kulturelt.

Alle af os indgår i livet i forskellige sociale grupper, det kan være arbejde, fritid og kultur. En basal måde at omgås hinanden på og skabe sammenhold er ved at bruge de samme sproglige spilleregler i gruppen. Det er derfor at man fx kan opleve at der tales et andet type dansk hvis man skifter arbejdsplads, på trods af samme geografiske placering eller at der på trods af få kilometers forskel tales et andet dansk i Hellerup end på det ydre Østerbro.

De største skillelinjer indenfor sociolekter går på alder og socialklasser, samt indvandrere.

Vi kan for eksempel igen bruge film og TV som eksempel. Tidligere skelnede sprogforskere som eksempel mellem forskellige typer dansk, heraf det ‘lavkøbenhavnske’ som vi husker det fra Olsen Banden og Huset på Christianshavn, håndværkerdansk med låneord (læs mere her http://www.bygoghjem.dk og her: http://stenbelaegning.dk/ så middelklasse københavnsk og højkøbenhavnsk som man var mere tilbøjelig til at høre i nyhederne eller i interview med en lokal københavnsk politiker. I dag er skellet mellem det forskellige københavnske stort set udvisket og næsten alle taler i dag den sociolekt der tidligere blev betegnet lavkøbenhavnsk, men undtagelse af enkelte i den ældre generation der stadig har en distinkt højkøbenhavnsk dialekt. Generelt er det sådan i hele landet at de lavere socialklasser bruger flere lokale udtryk, mens højere socialklasser taler nærmere et standard rigsdansk.

Dansk med accent eller nye dialekter?

I takt med at Danmark har modtaget mange indvandrere for hvem dansk ikke er modersmålet er det blevet mere almindelig at høre dansk med accent. Det er meget vanskelig at skille sig helt af med accent hvis man ikke har et sprog som modersmål. Selvom det grammatiske og ordforrådet er perfekt vil det typisk i udtalen sidde enkelte rester tilbage der afslører et udenlandsk modersmål. At sige ‘creditkard’ for eksempel i stedet for ‘kredittkort‘.

Dansk med accent skal ikke forveksles med den type dansk der tales især af efterkommere af indvandrere i Danmark, hvor dansk blandes sammen med fx arabisk og grammatisk og brug af ord kan adskille sig. Denne type sprog kalder forskerne multietnolekt og er et kapitel for sig selv. Der er selvfølgelig også fremmedord der bliver optaget. Hvem kendte fx ‘argan olie’ for bare et år siden, se her hvis du heller ikke ved hvad det er:http://www.arganolier.dk/

Som danskere har vi aldrig været vant til i højere grad at forstå danske med accent. Vi ‘tuner’ hurtig ud når en udlænding taler sproget anderledes end vi er vokset op med. Dette står i stor kontrast til for eksempel Engelsk der på grund af den store udbredelse tales og forstås på en lang række måder, i en sådan grad at man nærmest ikke længere kan bruge det engelsk der tales i England som selve ‘engelsk’ men snarere ‘britisk’.

Hvis vi i Danmark vil opfordre nye indvandrere til at lære dansk kan vi nok blive bedre til at lytte lidt mere opmærksomt når en udlænding forsøger sig på dansk i stedet for straks at slå over i engelsk, som det er blevet vane, ikke mindst fordi de fleste danskere behersker engelsk virkelig godt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>